Derfor skal man tage på charterferie!

Lav din egen solcreme nemt og billigt!

IMG_0181

Kære læsere!

Så er det endelig sommer og tid til, at beskytte huden. Vores største organ.

Vi ville blive i det klima, vores hud er egnet til, og vi ville arbejde udendørs. På den måde ville vi gradvist opbygge en beskyttelse for solen, i form af den brune farve. I dag arbejder de fleste mennesker indendørs og tager på lange badeferier om sommeren. Her udsættes deres vinterblege hud pludseligt for flere timers intensiv solbadning, hvilket resulterer i solskoldninger og hos mange desværre hudkræft og modermærkekræft. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor faktor 15 ved solbadning i Danmark og faktor 30 ved solbadning sydpå. Hverken mere eller mindre.

Konventionelle solcremer indeholder rigtig mange hormonforstyrrende og allergifremkaldende tilsætningsstoffer, hvilket jeg hverken har lyst til at udsætte mig selv eller min datter Aston for. Derfor har jeg ledt og ledt efter det sundeste alternativ, og til sidst fandt jeg ud af: Der findes ikke økologiske og naturlige solcremer. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, da kunstig solbeskyttelse i sig selv er unaturligt. Du vil kunne finde solcremer, der kalder sig økologiske, og så indeholder de da også flere økologiske ingredienser, herunder planteolier, aloe vera blade osv., men selve solfilteret er ikke økologisk.

De økologiske, parfume- og parabenefri solcremer indeholder betydeligt færre skadelige tilsætningsstoffer, men selv den bedste (og dyreste) solcreme jeg har kunne opdrive, som både var allergivenlig, økologisk og vegansk, indeholdte stadig 12 forskellige syntetiske tilsætningsstoffer. Jeg slog så alle ingredienserne op én ad gangen, og udover de få kemikalier, der udgjorde selve solfilteret, var næsten alle ingredienserne tilsat udelukkende for at opnå en bestemt konsistens – dvs. for at forbedre kundeoplevelsen og dermed sælge mere.

Det er ikke min førsteprioritet, at solcremen har den helt rette konsistens. Mine prioriteter er, at solcremen ikke indeholder unødvendige og skadelige tilsætningsstoffer og at den beskytter mod solskoldning.

***

Jeg researchede derfor videre og fandt frem til noget, der hedder Tiosol. Tiosol er et fysisk solfilter, som kan købes i alle helsekostforretninger. Det indeholder kun 4 ingredienser, da det kun er selve solfilteret, og ikke en komplet creme. Men sammenblandet med en økologisk olie der kan påsmøres, yder det samme komplette beskyttelse mod både UV-A- og UV-B-stråler, og der kan opnås både faktor 15 og 30 – uden de 8 ekstra unødvendige ingredienser, der er at finde i de dyre og allergivenlige købesolcremer. Det er dog stadig ikke økologisk og indeholder stadig fx aluminium, ligesom alle andre solcremer (også dem til børn), som man generelt ikke bør udsættes for meget for. Men solskoldninger er betydeligt farligere end aluminium, så hvis man skal solbade, er det derfor den reneste og mindst skadelige solbeskyttelse man kan få.

Personligt bruger jeg sjældent solcreme. Til daglig forsøger jeg at komme ud og få lidt sol hver dag, og på den måde opnå en gradvis beskyttelse som sommeren skrider frem. Derudover dækker jeg mig til med let sommertøj på udsatte steder og passer særligt på solen mellem 12-15, hvor den er stærkest. Men da Benjamin, Aston og jeg i foråret var på badeferie i syden, og dermed opholdte os i solen i længere tid ad gangen med vores endnu vinterblege hud, var solcreme desværre nødvendigt. Jeg medbragte derfor min hjemmelavede solcreme, og den var perfekt! Hele familien, inkl. Aston og hendes helt nylavede babyhud, undgik fuldstændig solskoldning.

****

Jeg vil derfor først og fremmest anbefale forebyggelse, når det kommer til solbeskyttelse. Dvs. følg naturen og få din solbeskyttelse gradvist ved at komme lidt ud hver dag og langsomt opbyg din brune farve og dermed beskyttelse for solen. Og hvis du skal være ude længere end din hud er klar til, så tag fx en let trøje på. Men hvis du skal solbade, så lav din solcreme selv, og undgå dermed flest mulige skadelige tilsætningsstoffer. Og som en bonus, så er det meget billigere end at købe det færdiglavet!

Opskrift på hjemmelavet solcreme:

Opskrift på solfaktor 15:
– 25 ml. tiosol
– 100 ml. økologisk olie (fx kokos- eller mandelolie)

Opskrift på solfaktor 30:
– 50 ml. tiosol
– 100 ml. økologisk olie (fx kokos- eller mandelolie)

Hjemmelavet solcreme
Kokosolie og Tiosol

Anvisning:

Bland de to ingredienser i en krukke. Så har du hjemmelavet solcreme!

Hæld evt. på en gammel cremebeholder eller sprayflaske. Jeg vil anbefale, at man hælder solcremen på en flaske med pumpe eller med sprayfunktion – enten en ny flaske til formålet, eller evt. en gammel solcremeflaske.

Påfør inden solbadning og efter du har været i vandet eller har svedt meget, som almindelig solcreme.

Denne udgave af hjemmelavet solcreme bliver hvid og cremet som en almindelig solcreme, men hvis du anvender kokosolie, vil den i varme/stuetemperatur være blød eller flydende og i kulde meget hård. Dette skyldes, at kokosolien ændrer konsistens efter temperaturen. Det har ingen effekt på solfaktoren, men kokosolien vil naturligvis ikke kunne sprayes, når den er kold og hård. Hvis du bruger mandelolie, er temperaturen irrelevant.

Solskoldning
Skulle uheldet være ude, og du er blevet solskoldet, bør du ikke løbe ud og købe en Aftersun-lotion proppet med farlig kemi og smøre på din sarte hud. Det virksomme i Aftersun er aloe vera, så hvorfor ikke købe økologisk aloe vera gel i stedet? Aloe vera gel er rent og koldpresset gel fra aloe vera planten.

 

Kys jeres Julie!

 

**Indlæg taget fra neohippie.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor skal man tage på charterferie!